<\/p>\n\n\n
Jeg hedder Arne Christensen, er blind, 70 \u00e5r og har skisport som passion. Jeg har dyrket idr\u00e6t hele mit voksne liv p\u00e5 trods af, at jeg som teenager fik konstateret en progredierende \u00f8jensygdom, retinitis pigmentosa, og de sidste 35 \u00e5r har jeg v\u00e6ret helt blind. Jeg bor i Virum, er samlevende og har to voksne b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n
Jeg er uddannet socialr\u00e5dgiver, og jeg har dedikeret min erhvervskarriere til rehabilitering af voksne, som mister synet. Gennem mit tidligere arbejde som socialr\u00e5dgiver p\u00e5 Instituttet for Blinde og Svagsynede i 40 \u00e5r har jeg bl.a. motiveret mange nyblinde til at dyrke idr\u00e6t, og jeg har ofte f\u00e5et at vide, at jeg er et forbillede og en rollemodel for mange, blinde som seende.<\/p>\n\n\n\n
Min idr\u00e6t er helt afg\u00f8rende for mig. Gennem min tr\u00e6ning henter jeg overskud og de n\u00f8dvendige ressourcer til at mestre arbejde, fritid og familieliv. I de ca. 50 \u00e5r, hvor jeg har dyrket idr\u00e6t med nedsat syn eller blindhed, har jeg arbejdet bevidst med m\u00e5ls\u00e6tninger, som er den mest motiverende faktor for mig. N\u00e5r jeg har sat mig et m\u00e5l, stort eller lille, s\u00e5 er jeg motiveret for tr\u00e6ning, og s\u00e5 n\u00e5r jeg m\u00e5let! Det er lykkedes at n\u00e5 store m\u00e5l rigtig mange gange, og nu har jeg formuleret det st\u00f8rste af dem alle, at l\u00f8be p\u00e5 ski til Sydpolen. <\/p>\n\n\n
<\/p>\n\n\n